lørdag den 31. marts 2012

Lørdag d. 24. mar - Torsdag d. 29. mar

Kombination af cykel og løb.. Ture i 3:40-4:00 begynder at gå bedre og bedre. Ikke så meget ømhed bagefter. Vi afventer til efter træningslejren med at vurdere om jeg skal opereres med det samme, eller efter sæsonen. Håber jeg klan vente, men hvis ikke jeg kan træne ordentligt, er der jo ingen mening med at vente...

fredag den 23. marts 2012

Fredag d. 23. mar

Dagens træning stod på 30min socialaktivitet i form af hockey..:) Herefter progresiv tur/fartleg, hækkoordination samt styrke:

10' (rolig) - 8' (moderat) - 6' (hårdt) - 4' (rolig), tempo: 4:15 - 3:35 - 3:25 - 4:20
Hækkoordination
1/2 squat: 3x10x140kg - Nordic hamstring: 3x8 - Stabilitet: Planken 3x1' med 15kg på ryggen.

Turen i dag gik rigtigt godt uden smerter. Dog meget hårdt at løbe i det tempo igen. De sidste 6' hårdt tempo blev derfor kun til 5'.

torsdag den 22. marts 2012

Torsdag d. 22. mar

3,5km opv. i 3:40
800 - 600 (2')
5x3' (p=1') på cykel

Planen var nogle flere 800m, men benet havde brug for pause...

onsdag den 21. marts 2012

Onsdag d. 21. mar

Travlt med opgaveskrivning, derfor kun rolig tur og stabilitet.

7,2km i 3:57 + stabilitet

Tirsdag d. 20. mar

Da jeg de sidste par uger har kunnet løbe med på opvarmningen, og jeg nu har fundet ud af hvad som er galt, var planen i dag at prøve at løbe lidt med på nogle intervaller og se hvordan kroppen ville reagere på højt tempo.

Dagens pas for 800/1500 folkene var:

3-4km opv. - 6x1000m (2') - 4x200 (1') - afjog

Jeg skulle løbe med på de 2-3 første løb og derefter ned og cykle 4-5 serier af 3'. Benet havde det faktisk overraskende godt men lungerne kunne slet ikke følge med efter 3:02 på første 1000m. Det var dog rart at træne lidt med de andre i Fælledparken og ikke lave hele passet på en råden motionscykel.:)

mandag den 19. marts 2012

Mandag d. 19. mar

Så var dagen kommet hvor jeg forhåbentligt langt om længe, kunne få stillet en diagnose. Jeg skulle have lavet en kompartment-trykmåling af mit ben, for at fastlægge om der var tale om kompartmentsyndrom.

Det foregik sådan, at jeg skulle ud inden undersøgelsen og løbe indtil jeg havde godt og grundigt ondt i benet. Jeg kunne på ingen måde fremkalde samme smerte som da det var værst, men efter en 10-15 min kunne jeg begynde at mærke den trykkende meget ubehagelige smerte igen. Så røg jeg ellers ind på briksen og fik to lokalbedøvelser på hver side at skinnebenet. Jeg undrede mig lidt over jeg skulle bedøves, da jeg jo altså ikke skulle opereres. Jeg fandt dog ud af hvorfor da han tog den største og tykkeste kanyle frem jeg nogensinde har set. På den sad et apperat der kunne måle hvor hurtigt trykket faldt efter at have sprøjtet en hvis mængde saltvand ind i læggen. Hvis trykket viste sig at være under 20mm/Hg var det ikke kompartmentsyndrom, men viste det sig at være over, er det kompartment og der er dermed belæg for en operation. Jeg lå på en 25-26 i alle mine muskelloger, ikke noget voldsomt men det skyldes nok at jeg reelt ikke har løbet på det i snart 1,5 måned.

Da vi skal på træningslejr om 2 uger, og man efter operationen ikke må løbe i 4-6 uger afventer jeg dog. Det er blevet bedre og bedre de sidste to uger, så jeg håber jeg evt. kan udskyde en operation til efter sæsonen. Hvis jeg ikke kan træne for fuld damp i Kroatien, bestiller jeg dog en operation med det samme.




søndag den 18. marts 2012

Torsdag d. 8. mar - Søndag d. 18. mar

Travlhed med skole, eller nok mere generel sløvhed, har ikke hjulpet meget til med at få opdateret blogen.

Under mit besøg på Gildhøj for 2 uger siden, fik jeg scannet mit ben. Ikke noget der kan fastligge kompartment, men det kan udelukke stort set alle andre muligheder, og åbenbart noget man skal gøre, hvis man skal opereres så man er sikker på at det ikke er noget andet, som er galt. Scanningen viste ingen andre skader, og jeg skal derfor ind i morgen og have lavet en trykmåling af mit ben, hvorefter man så endeligt kan sige om der er noget eller ej. Jeg glæder mig utroligt meget til, forhåbentligt at kunne få en fast diagnose, så jeg ved hvad eg har med at gøre.

De sidste to uger er, som de forrige gået med en masse alternativ træning. Men jeg er dog begyndt at kunne løbe med på opvarmningen, uden de helt store problemer, kan dog godt mærke at venstre-lægben føles lidt 'træt' bagefter. Lægen ville dog godt have at jeg provokerede det lidt inden i morgen. Så skal ud og løbe lidt hurtigere her til eftermiddag.


onsdag den 7. marts 2012

Onsdag d. 7. mar

20' let løb på bånd i 4:40 (0,5%)

Styrke: En-bens squat, hoftebøjer i kabeltræk, nordic hamstrings, kettlebell swings, mave, skrå mave i kabeltræk, stabilitet.

Ingen cykelintervaller i dag. Jeg skal til tjek på Gildhøj i morgen, hvor jeg forhåbentligt kan få at vide hvad der er galt med læggen.

tirsdag den 6. marts 2012

Onsdag d. 8. feb - Tirsdag d. 6. mar

Der er nu gået snart en måned siden jeg sidst har opdateret min træningsblog og det skyldes flere ting. For det første er jeg igang med at skrive speciale på mit studie, for det andet er jeg desværre ikke blevet skadesfri endnu..:(

Akupunkturbehandlingen hos John Boel, fik løsnet læggen op, der hvor man plejer at være øm ved skinnebensbetændelse. Men de store smerter bliver ved når jeg forsøge at løbe på det, specielt ved høj intensitet. Vi (Mikkel Marker, jeg og klubbens fys) er kommet frem til at alle mine symptomer pejer i retning af kompartmentsyndrom i underbenet.

Jeg prøvede den første uge at komme ud til Bispebjerg gennem det offentlige, men som mange sub-elite sportsfolk sikkert ved, er de offentlige ventelister en dødssejler uden lige. Jeg har derfor fået tid hos Michael Haugegaard på Gildhøj Privatklinik på torsdag, hvor jeg så forhåbentligt kan få en diagnose og måske en operation, hvis nødvendigt..

Træningen står derfor på en masse alternativ træning, hovedsageligt i form af cykelintervaller som jeg efterhånden er blevet ret skarp til (og øm i nummeren af..;), derudeover laver jeg det vægt jeg kan.

I min depression over at være rendt ind i en langtidsskade for 4 vinter i træk, har jeg bestillt en masse nyt gear, så jeg i hvert fald ikke går ned på udstyr når jeg forhåbentligt er klar til at løbe på vores træningslejr om en lille månedstid...