Mandag d. 19. mar

Så var dagen kommet hvor jeg forhåbentligt langt om længe, kunne få stillet en diagnose. Jeg skulle have lavet en kompartment-trykmåling af mit ben, for at fastlægge om der var tale om kompartmentsyndrom.

Det foregik sådan, at jeg skulle ud inden undersøgelsen og løbe indtil jeg havde godt og grundigt ondt i benet. Jeg kunne på ingen måde fremkalde samme smerte som da det var værst, men efter en 10-15 min kunne jeg begynde at mærke den trykkende meget ubehagelige smerte igen. Så røg jeg ellers ind på briksen og fik to lokalbedøvelser på hver side at skinnebenet. Jeg undrede mig lidt over jeg skulle bedøves, da jeg jo altså ikke skulle opereres. Jeg fandt dog ud af hvorfor da han tog den største og tykkeste kanyle frem jeg nogensinde har set. På den sad et apperat der kunne måle hvor hurtigt trykket faldt efter at have sprøjtet en hvis mængde saltvand ind i læggen. Hvis trykket viste sig at være under 20mm/Hg var det ikke kompartmentsyndrom, men viste det sig at være over, er det kompartment og der er dermed belæg for en operation. Jeg lå på en 25-26 i alle mine muskelloger, ikke noget voldsomt men det skyldes nok at jeg reelt ikke har løbet på det i snart 1,5 måned.

Da vi skal på træningslejr om 2 uger, og man efter operationen ikke må løbe i 4-6 uger afventer jeg dog. Det er blevet bedre og bedre de sidste to uger, så jeg håber jeg evt. kan udskyde en operation til efter sæsonen. Hvis jeg ikke kan træne for fuld damp i Kroatien, bestiller jeg dog en operation med det samme.